Det er ikke lang tid siden jeg skrev til jer, at jeg nu endelig havde fundet min træningsmotivation igen, og at jeg havde sat mig nogle mål. Fedt! Så er det bare med at komme i gang!
Sandheden er dog, at jeg – åbenbart – lider af en slem form for selvsabotage. Så i stedet for at holde fokus på kost og træning, så slap jeg tøjlerne og blev lidt ligeglad igen.. Og jeg er blevet straffet på vægten. Fra jeg vejede mindst (for et par måneder siden) og til nu, har jeg taget 3-4 kg på.
Der er flere grunde til det, tror jeg. For det første døjer jeg lidt med min energi og mit overskud. For det andet har der været nogle bekymringer omkring job og økonomi, og for det tredje, så tror jeg ikke jeg kan håndtere at komme tæt på mit mål.
Say what? Ja, du læste rigtigt.. Jeg tror jeg er bange for at nå mit mål, for så er det en ting mindre, jeg kan gemme mig bag (og brokke mig over). Jeg læste et indlæg på Instagram i går, der virkelig fik mig til at tænke.. Denne pige har været igennem virkelig meget, og er nu på vej op. Det burde jo være godt, men for os der har prøvet det, så er det også en tid der er forbundet med mange nye tanker: hvem er jeg, når jeg får det godt? Vil folk glemme mig, når nu jeg ikke har brug for ekstra hjælp og omsorg? Osv.
Efter jeg ramte bunden for snart 3 år siden, og har fået det meget bedre end nogensinde før, så har jeg haft mange tanker om identitet. For i og med at jeg har fået det så meget bedre, så er jeg også en anden person, end jeg var dengang. Jeg ved, jeg er en meget bedre person, men hvad nu hvis folk ikke kan lide den måde, jeg er på nu.. Forlader de mig?
Det kan virke som overdrevne tanker om et emne, der i bund og grund er ligetil? Ja måske, men jeg har stadig mange ting, der driller mit hoved, og sådan tror jeg det altid vil være. Jeg vil have gode perioder og dårlige perioder. I de gode perioder kan jeg sætte mål og forfølge den. I de dårlige perioder kan jeg håbe på ikke at sabotere mig selv.
Og hvad så med det vægttab? Tja, det kommer nok. Nu skal jeg først og fremmest sørge for at have hovedet med, og prøve at forstå hvad der allerede er sket, for jeg VED jo godt, at jeg allerede er nået langt!
Nøj, hvor har jeg ventet længe på at få min træningsmotivation tilbage.. Ikke siden december sidste år har jeg haft en fast træningsrutine, og det irriterer mig, at jeg ikke kan holde en fast kadence. I hele 2017 har jeg trænet, holdt pause, trænet lidt, holdt lang pause, trænet lidt igen osv. osv. Jeg har mistet så meget styrke og muskelmasse, og selvom vægten egentlig har opført sig meget pænt, så har jeg sagtens kunne mærke forskel på min krop.
Jeg har heller ikke haft styr på maden. Ikke at den har været decideret usund, for jeg kan faktisk rigtigt godt lide sund mad, men der har bare været alt, alt for meget af den, og med en forbrænding, der i lang tid har været en meget god ven, så mærkede jeg aldrig – for alvor – en konsekvens af mit overspiseri.
Jeg har længe været træt af mig selv, fordi jeg ikke helt kan få vendt den dumme rutine, og som de fleste er klar over, så hjælper det ikke noget at banke sig selv i hovedet med de ting, der ikke går godt.. Det giver i hvert fald ikke motivation til at gøre noget ved det, for det meste er dømt til at mislykkes på forhånd.
Men nu er jeg i gang igen. I onsdags mærkede jeg pludselig den velkendte og meget savnede trang til at træne, og inden den kunne nå at forsvinde, fik jeg skiftet til træningstøj og skyndte mig ned i Fitness World. Jeg fik 15 min. på crosstraineren og 40 minutters styrketræning af overkrop banket af, inden jeg skulle på arbejde. Da jeg havde fri, ville jeg egentlig bare hjem og slappe af resten af dagen, men trængte til at komme ud og få noget frisk luft. Det blev til en næsten 7 kilometers gåtur. Torsdag var jeg nede og træne igen og fredag og søndag gik jeg lange ture. Så alt i alt blev der tilbagelagt 35.77 km (gåture, løbebånd og crosstrainer). Jeg brugte over 7 timer på det (bedre end at de 7 timer blev brugt på sofaen) og jeg forbrændte 3485 kcal. Er jeg tilfreds? Ja for pokker da! For selvom jeg på 5 dage ‘kun’ kom i fitness 2 gange, så sørgede jeg stadig for at holde mig i gang 4 ud af 5 dage. Det er en kæmpe succes!
Samtidig prøvede jeg at tælle kalorier onsdag og torsdag. Ikke fordi jeg vil sætte alt i gang på én gang, men ganske enkelt for at få en føling med mit madindtag igen. Jeg beviste – endnu en gang – for mig selv, at jeg sagtens kan blive mæt af grøntsager, så længe jeg vælger de rigtige og tilbereder dem, så de smager af noget! I tre dage levede jeg af kød og grønt på forskellige måder, og det var hverken træls eller kedeligt. Alt er jo hvad du gør det til, og jeg tilberedte og anrettede maden, så det var en dronning værdigt – og så smager alting straks meget bedre 😉
Alting er meget nemmere, når jeg har børnefri uger. Her kan jeg træne og spise som det passer mig, uden hensyntagen til nogen som helst. I mine børneuger skal der noget mere planlægning til, og især efter jeg er begyndt at arbejde mere. Heldigvis har jeg fri om tirsdagen og møder først kl. 14 om onsdagen, så de to dage er i hvert fald oplagt til at få trænet. De andre dage kan jeg sagtens nå det, inden jeg skal møde kl 10. Jeg skal bare lige overbevise mit indre B-menneske om, at det faktisk er en god idé 😀
Jeg er min egen værste fjende, hvad alt det her angår. Jeg finder problemer og udfordringer, hvor der ikke behøver at være nogen, men jeg håber at det er slut nu. Jeg kan jo allerede mærke alt det gode træningen og gåturene (jeg ser også gåturene som ‘træning’) gør for mig: mit humør er meget bedre, jeg får mere lyst til at spise sundt, jeg har mere overskud og er mindre træt og jeg får lyst til at bevæge mig mere. Mere vil have mere – også det gode!
Så hvad er planen nu? At fortsætte, selvfølgelig. Ikke nødvendigvis i samme tempo som den forgange uge, måske mere, måske mindre. Antallet af besøg i fitness eller gåture er ikke vigtigt, for indimellem gider jeg ikke gåturene. Andre gange er vejret for godt til at være indenfor i FW. Nogle gange gider jeg kun på hold, andre gange vil jeg hellere træne selv. Men det vigtige er at holde mig i gang. Jeg skal have meget mindre sofatid..
Har du slet ikke et mål, Sandra? JO DA!! Men det er ikke helt klart defineret endnu, og derfor vil jeg ikke delagtiggøre jer i det. Det eneste jeg kan sige er, at jeg gerne vil tabe mig 6-8 kg. Ikke fordi tallet på vægten er afgørende for hvordan jeg har det med mig selv, men fordi jeg ikke har set det tal siden jeg var teenager – overhovedet! Så hvis jeg kan opnå det vægttab, så kan jeg klare alt!
