Jeg er ret atypisk i forhold til dét med at lave nytårsforsætter. Jeg laver gerne løfter til mig selv, men prøver så vidt muligt ikke at lave målbare mål a la “Jeg vil tabe mig 10 kg i 2017” eller “Jeg vil træne x antal gange pr. uge”, for jeg tænker det er her, det er nemmest at fejle..

Jeg har ting, jeg gerne vil opnå i 2017. Selvfølgelig har jeg det.. Jeg vil f.eks. gerne tabe mig i hvert fald 5 kg. mere. Jeg vil gerne træne gennemsnitligt 3 gange i ugen. Jeg vil gerne blive meget stærkere og benpresse 350 kg. og bænkpresse min egen kropsvægt (så enten skal jeg tabe mig virkelig meget ellers så skal jeg blive noget stærkere, end jeg er nu! 😀 Uanset hvad, så tror jeg ikke helt på at det kommer til at ske 😉 ). Jeg vil også gerne have et job, og gerne et af slagsen, som  jeg er glad for.

Men alle disse ting er ikke et must for mig, for det er vejen hen til disse mål, der er vigtig. Det hele bunder i, at jeg bliver ved med at arbejde med mig selv. Mit spirende selvværd skal fodres, så det bliver endnu bedre. Min selvtillid ligeså. Og for at det lykkes, skal jeg arbejde med det ovenstående. For det hele er jo selvforstærkende.

Der er dog en enkelt ting, som jeg satte som et mål for flere måneder siden: Jeg vil fejre min 36 års fødselsdag den 10/2 som den aller bedste version af mig selv! Og her mener jeg både i forhold til det indre og ydre. Og jeg ved at det lykkes, for jeg er et bedre menneske end jeg nogensinde har været. Jeg har – som jeg også har nævnt før – endelig fundet noget selvværd, og det har vendt op og ned på det hele. Sikke en forskel det gør, rent faktisk at tro på, at man er noget værd og fortjener, at der sker gode ting! Jeg lovede drengene nede i BC-Gym, at jeg vil være en lækker sild på min fødselsdag! Det har jeg vist aldrig været før… Og hvem skal så bedømme om det lykkes? Det skal jeg sgu! For nu kan jeg…selvom jeg ofte bliver overrasket, når jeg ser mig selv i spejlet og ser, hvad der er sket på relativt kort tid. Den fysiske forandring, jeg har været igennem, er stor, og jeg er lykkelig! Det fejrede jeg ved at købe en kjole til min fødselsdag. Ikke bare en hvilken som helst kjole, men en tætsiddende én af slagsen, som jeg ellers ALDRIG ville have købt – ganske enkelt fordi jeg ikke kunne bære den. Det kan jeg nu! Sgu!

Så hvad er konklusionen? Det er, at jeg håber at min fremgang fortsætter i 2017! Hverken mere eller mindre 😉

Puha, der er sket lidt siden sidst…igen… Hvilket egentlig er sjovt, for ofte synes jeg ikke, at der sker særligt meget i mit liv! Haha!

Fyren, jeg fortalte om i mit sidste indlæg, er ude af mit liv igen. Ikke min beslutning, men man kan ikke være lige heldig hver gang.. Så meget af tiden siden har jeg været småtrist og opgivende i forhold til kærligheden. For er den egentlig dét værd, når alt kommer til alt? Men sjovt nok nåede jeg knapt nok at tænke den tanke færdig, før der dumpede en usandsynlig sød fyr ind i mit liv! Jeg har droppet tanken om kærestetitlen, for hvad betyder den egentlig, når alt kommer til alt? Så nu er jeg forsigtigt glad med små sommerfugle i maven. Jeg prøver at nyde nuet og ikke koncentrere mig så meget om hvad der sker i fremtiden. Måske bliver vi kærester, måske ikke. Det vigtigste er at vi har det godt sammen nu…

(Gud, hvor er det svært at holde fast i de der fornuftige tanker, når man bare gerne vil være vildt forelsket og det skal være gengældt… Men jeg holder mig i skindet 😉 )

Jeg har også haft mange tanker omkring min håbløse situation i forhold til job og økonomi, og selvom jeg slet ikke er ude i depressionstankerne (“det er min skyld, jeg er også for dum. Ingen vil have mig”), så er det en svær situation at være i. Min økonomi løber kun lige og lige rundt. Der er ikke råd til tøj eller til at erstatte ting, der går i stykker. Der er ikke råd til at jeg kan tage pigerne med i svømmehallen eller med bussen ud til deres reservebedste. Alt afhænger af at folk omkring mig vil hjælpe, og det er for sin vis også okay – i en kort periode – men nu har det varet for længe, og jeg kan snart ikke holde det ud mere… Jobmæssigt ser det også træls ud. De få jobs, der er inden for min uddannelse, kræver mere erfaring end jeg har, og jeg bliver derfor ikke engang budt til samtale. Og så er det selvsagt, at jeg ikke har uddannelsen til alle de andre jobs, jeg søger..

Nå, men alt er jo ikke dårligt (tværtimod, faktisk), så jeg talte med min eks om min situation i mandags. 15 minutter senere ringede han til mig og sagde, at jeg skulle komme ned i butikken, hvor han arbejder.. Hans chef er i gang med at starte webshops op, og ville gerne have mig i praktik med henblik på at lægge billeder op samt skrive tekst! Som en lille sidebemærkning, så er der muligvis job til mig efterfølgende!! 😀 Jeg er flyvende! Men igen, før jeg har set en ansættelseskontrakt tror jeg ikke på noget. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om at jeg vil arbejde røven ud af bukserne fra på mandag og 4 uger frem! Jeg skal vise dem, at de ikke kan undvære mig! 😉

Så alt i alt ser tingene jo mest lyse ud, og det er faktisk ret fantastisk at kunne se! For første gang i mit liv er jeg i stand til at fokusere på de gode ting og tro på, at alt nok skal gå (og virkelig tro på det). Jeg tror endelig på mig selv og ved, at jeg er et godt menneske! Et menneske med masser af kvalifikationer og kompetencer, som nok skal komme op til overfladen igen!

…og nåh ja! Jeg var på vægten her til morgen, og den viste det laveste i rigtigt mange år! Jeg prøvede de to par bukser på, som jeg aldrig har kunne passe før, men nu passer de! Det ene par er endda lidt for store i taljen :O Wuhuuuuuu!! 😀 Så derfor får I et billede af mig i træningstøj…bare fordi 😉